28. juni 2007

Total hestehaledag (LANGT!)

Sådan én er det i dag. I ved - håret tilbage i en ellastik fordi det ligesom bare skal gå stærkt og man ikke gider have hår flyvende rundt i ansigtet. Man er produktiv. Effektiv. For det er jeg i dag.

Vi har for mange ting i det her hjem og det stresser mig! Skabene kan snart ikke lukkes jo! Så i dag skal der muges ud og det GØR SÅ GODT! Alle de tomme vinflasker skal slæbes ned i glascontaineren. Alle pantflaskerne skal slæbes i Fakta og ind i det ildelugtende returneringssystem. Alt det tøj der er ok men jeg ikke bruger skal sættes til salg, alt det tøj der bare ikke er ok længere skal smides ned i genbrugscontaineren. Tro mig - der er meget! Specielt når det både er mit tøj og mine gamle ting, og lillepigens tøj (hvem har krympet det?) og babylegetøj. Alt det der så IKKE skal ud men gemmes til lillebrorsøster er pakket ned og væk. Det gjorde vi den anden dag.. aaahhh.. Hvis man lige skal være lidt sortseer så.. ja om ikke lang tid skal vi til det igen. Kamille My vokser ud af sit tøj og bliver træt af legetøjet på ingen tid!

Og nu vi snakker om lillefisen.. I går morges blev jeg vækket af at hun sad ved siden af mig og sagde "daaaark" (i hendes verden betyder "tak" nemlig "værsågod") og gav mig små stykker iturevne lommetørklæder. Jeg tog bare imod og sagde pænt tak, selvom jeg stadig ikke var helt vågen.. Men det blev jeg! Og er du gal hvor var der bare små stykker papir i hele sengen!!

Udover det så er der sket andre store ting i går (og undskyld søde at jeg ikke nævnte det som det første men..) VI HAR FÅET BIL!! YAaaaaa-haaaaaaaaeeeeeyyy! Eller altså.. købt bil! Eller altså Jacsen har købt bil.. Det var ham der lige "tog den på beløbet" i hvert fald. Meeeeen han var da ikke for fin til at overrække mig et sæt nøgler, og spørge om jeg vil giftes med ham :D Hvis du har bil så ja tak! :D Ejjj det sagde jeg ikke...

Min Sheba (som er katten) hun er skæg lige nu. Hun styrter ud på altanen og op på kanten, for så bare at DRØØØNE ind igen. Der er nogen der klipper hæk og det larmer helt vildt. Det gider hun ikke, men alligevel skal hun liiiige op ud og kigge igen. Måske er det bare fedt at skræmme sig selv? Lidt ligesom når vi går i biografen for at se gyserfilm måske? Tror da lige jeg lukker derud til.. Så.

Jeg ved ikke med den kat.. Jeg elsker virkelig Sheba helt vildt. Har haft hende i snart 8 år og vi har oplevet så meget sammen. Boet i alt fra Belgien til Esbjerg til lillebitte kollegieværelse her i Århus. Hun er en meget speciel kat, med et helt unikt temperament. Hun er fin og stille, men samtidig kugleskør. Sidder ofte (hvis hun da forlov) på min skulder og nusser hovedet op af min hals. Ej jeg kan slet ikke forklare det, men hun er virkelig dejlig og jeg ville ALDRIG have undværet hende den tid jeg boede alene. MEN... og hvor trist det end er, så er der et "men"..

I går var jeg ved lægen (igen) fordi jeg hoster som en klam gammel havnearbejder - som ynder at kaste op. Jeg har tidligere fået taget blodprøver for at se om det var allergi, men de var negative. Så i går fortalte jeg at det er værst om aftenen og når jeg er hjemme, så jeg var egentlig overrasket over at det ikke er kattallergi. "Jamen blodprøverne giver bare en pejling om det kan være allergi, så hvis du selv oplever at det er værst hjemme ved katten.." Hvad for noget? En pejling? Jamen så er de da ikke rigtig til megen nytte de blodprøver synes jeg... Nå men for at gøre en lang historie kort (for sent!) så mente hun at min elskede Shebamis skulle i pleje for så at se om det var pga. hende at jeg voldhoster med dertilhørende opkast. Jeg har også fået sådan en astma inhalator-fætter. Og skal røntgenfotograferes. Crazy.

I slipper ikke lige for billeder af bil og kat :D








3 kommentarer:

- af Smuksakkens Mor sagde ...

Weeehu, tillykke med bilen. Det er en fantastisk ting at eje... Vi ku i hvert fald ikke undvære vores, men jeg har så også 50 km til arbs... Jeg har flashet hus, hvis du ikke har set..

Prinsessens Mor sagde ...

Det havde jeg totalt overset! Har ellers set det nyeste indlæg.. Nå men nu er dit billede-indlæg kommenteret ;)

Tania sagde ...

Åh nej, hvor synd for dig hvis du må undvære Shebapigen. Men det går jo ikke hvis du går og bliver syg. Hende savner jeg sq også.. :-( Jeg har jo også haft mange hyggelige dage med hende i Egå. :-)

Og jaaa, det er bare det fedeste med sådan en rydde-op-dag! Det er så lækkert at få orden i alt det som bare har stået til.

Jeg har stadig ikke set Vi Forældre.. Skal ned og købe det om lidt, når Jakobski skal have en lur i barnevognen. Glæder mig!!