Så er det ti år siden Jeff Buckley døde. hør f.eks. det her nummer.Wauw. Tiden går. Kan tydeligt huske at jeg hørte om det på mit grønne svampebefængte kælderværelse. Selvom.. ja jeg opdagede ham faktisk først dér - da han døde og al hypen omkring ham opstod. Jeg var 17 år gik i gymnasiet og hørte Det Elektriske Barometer.. *suk* Tror lige jeg sætter musikken på inden jeg skriver videre.. 2 sek.
Sådan. Så er der musik kaffe og.. ja røgelse. Kunne ikke lade være - det hjælper mig nemlig til at komme i den heeelt rigtige Jeff Buckley-stemning. (?????) Ja for sådan én skal man da i!
Når jeg hører Lilac Wine bliver jeg, ved én bestemt linie, på forunderlig vis halv italiener og synger "Lisssan du me" (listen to me) mens jeg holder hånden sådan.. med pegefinger og tommelfinger mod hinanden. Hånden er løftet og vendt opad.. Get it? Og jeg ved ikke hvorfor jeg "behandler" sangen sådan? Altså.. jeg gør det ikke hvis vi har gæster eller sidder og snakker eller noget os så "LISSAN DU.." :D Nej nej bare rolig. Så sker det bare inde i mit hovedet. Hver gang. Dunno why. Don´t care.
PS. Bono kalder ham "en ren dråbe i et hav af støj". Det synes jeg lyder fint.
4 kommentarer:
Heh, det med pegefinger og tommelfinger og "LISSAN...", det vil jeg bare lade være med at kommentere... :-)
Men det citat der er jo perfekt! Manden er (var) fantastisk og jeg tænker nogen gange om han har fået inspirationen til sit musik fra et sted som ikke er jordisk?? For der har aldrig og vil aldrig være én der kan ramme SÅ dybt i hjertekulen som ham.
Totally agree!! MED DET SIDSTE ALTSÅ! Hvad er der galt med tommel, pege og "Lissan.."?? Er det for mærkeligt?
hmm ja okay..
HAhaha godt nok det sjoveste...de der italiener-fingre.
Hip hurra... tillykke med fødselsdagen :)
Send en kommentar