Kærligheden til mit kid

Kamille My er så overjordisk fantastisk et væsen, som verden aldrig har set før! "the world never saw true beauty ´till this night" eller hvad det er ham Leo siger i Romeo and Juliet?

Men faktum er, at jeg ikke har skrevet så meget om min store kærlighed til mit barn i den her blog. Måske lidt mærkværdigt eftersom hun jo fylder hele mit hjerte og at min hjerne dagen lang, er besat af tanker omkring hende.. Hvorfor skriver jeg så ikke om hende herinde? Jeg tænkte lidt over det i går aftes, og fandt frem til teorien "at det er umuligt at sætte ord på de følelser jeg har". Det virker lidt tamt, hvis jeg skriver at "hun er sød" eller "jeg elsker hende". Det bliver ligesom for.. klichéagtigt? Hvis jeg kunne sætte ord på nøjagtigt hvor højt jeg elsker hende SÅ ville jeg gøre det! For jeg er jo ved at sprænges indvendig af kærlighed til hende! Jeg tror faktisk, at det var derfor, jeg tilbage i juli oprettede den her blog - for at få lukket lidt ud. Bloggen skulle være min ventil. Men så kan man jo bladre lidt tilbage og se hvordan DET gik - jeg skriver om freaking cremer og freeking tandlægebesøg, men det er nok bare.. nemmere.

Ungerne i hendes VS er også faldet for hende. Allesammen tror jeg. Når vi kommer derned, hører man med det samme "KAMILLE MYYY" og trip-trip-trip så kommer de små fødder futtende hen i mod os og udgør (sammen med resten af deres kroppe altså!) en mindre kødrand omkring os (en meget lav Molo/Katvig-klædt kødrand med bløde krøller) De er så skønne de unger! Det er allesammen stooore børn, som jo bare synes at Kamille My er sådan en sød lille baby. En smuk pige der hedder Rebecca ville f.eks. i dag meget gerne hjælpe My af med flyverdragten. Hun sagde utallige gange undervejs "hun er så sød" og Rebeccas mor samtykkede. Vores to små godter smiiiilede til hinanden og var slet ikke til at stå for. Jeg mener - så kan Kelloggs Special K og hvad har vi altså godt give op! Sådan noget her giver da en god start på dagen!