Kreativitet og romantik fra mit p.o.v.

Jeg har lige lidt at sige om de to begreber - hver for sig:

Kreativitet:
Jeg har kreeret en kommode til Kamille My udfra en aflagt kommode vi fik af Jacobs bror/svigerinde. Poster lige før/efter billeder. Og altså de her wallies synes jeg simpelthen er geniale til at friske børnemøbler eller vægge op med! Specielt retroblomsterne! I love it! Jeg burde måske ikke have taget de billeder endnu, for mit værk er ikke helt færdigt. Som man måske kan ane sidder blomsterne bare fast med små klistermærker, sådan lige i første omgang for at prøve det. De skal klistres ordentlig fast, når de sidder perfekt. I øvrigt tror jeg nok, at jeg vil have 3 eller 4 gange så mange blomster! Både masser af flere (?) på kommoden men også.. "masser af flere" på væggene derinde! Jeg synes virkelig de er cool og sjove! Hvor er det fedt at man kan få alle de her retro-ting til ungerne! Tøj og alt muligt! Det er lige mig!



Romantik:
I går slog jeg hovedet. Big time! Skulle hente Kamille My i vuggeren, hvor vi har klapvognen stående inde under sådan en trappe. Man skal altså bukke sig MEGET ned.. Gæt hvad jeg IKKE gjorde? Jep! Jeg stressede helt vildt for det regnede og jeg skulle jo bare ind og holde om min lille pige, så jeg halv-løb ind i den der trappe.. DONK! og alt blev lige et kort øjeblik sort. Det tog mig et øjeblik før jeg opdagede hvor det brag kom fra (min egen knold) Jeg besvimede ikke eller noget, men fik da lidt af et ordentligt chok. Nå men jeg fik hentet troldepigen ud i klapvognen, og vi skulle til at trille hjemad. Jeg var ikke sådan helt glad for det, for tænk nu hvis jeg havde fået det der "rystelse" (det der hos jer andre hedder "hjerne-rystelse") Vi har langt hjem (ca ½ times gang) så hvis jeg nu fik det dårligt og sådan.. Men gæt hvem der kom ridende på sin sorte stålhingst imod os da vi kom ud fra vuggestuen! Ooooh yes - Prins Jacob! Helt uvidende om mit stunt! Han syntes det var så synd at vi skulle gå derude i regn og blæst alene... åååårh!
Men altså nu kommer det vildeste: HVIS jeg rent faktisk var gået i gulvet (jorden/legepladsen) nede ved den klapvogn dér, så var jeg nok ikke sådan lige blevet fundet, eftersom vi er de eneste der bruger det sted til noget, og ingen skal den vej forbi når de skal hjem. Pædagogerne ville måske have undret sig over hvor jeg blev af, men så ville Min Prins jo været kommet og ville vide at jeg nok var dernede! Han ville have fundet mig, ligge der på jorden helt.. besvimet! Er det ikke romantisk?? Hva? Det ville jo fuldstændig se ud som om at han bare kunne mærke noget var galt.. Ejjj altså. DET er romantik i mine øjne!