Besat af en gal omflytter

Ja vi flytter da godt noget rundt med de møbler for tiden! Vi når ikke engang at have gæster ind imellem, så kunne man i det mindste liiige få en second opinion du ved. Men næh vi har åbenbart ikke ro i de sofa-røve..

Jeg ved ikke hvordan det er sket, men jeg har malet de god-damn vindueskarme, som vi har irriteret os over, siden vi flyttede ind for snart... bombom.. 11 mdr. siden! OG skal det lige siges, det er ovenpå en hård hård nat med grædende snotbaby (som vi forguder) der holdt os alle tre vågne, til kl. 4 i morges! Det er vist første gang vi oplever det... Hun græd og skreg, så antallet af sovetimer (?) er i minimalt. Vi ringede derfor og meldte lille My syg (ha) i dag og så tog fanden ved mig (som man vist siger) og jeg har malet helt hysterisk! Nu skulle jeg sørme have noget ud af den her dag - jeg kom jo heller ikke til møde med min vejleder (skolenams)

Kamille My´s skab på værelset er blevet hvidt i stedet for 70´er-"træ"s-farvet og de (alt for komplicerede) vindueskarme harr også tranformeret sig, fra værende flaskegrøn-brune til hvide. De karme omkranser altså temmeligt store vinduer OG en skydedør, så det tog lang tid. De skal godt nok også have en gang eller 80 mere i morgen, men det skal nok gå. Pointen er, at jeg GJORDE det! Jeg fik taget hul på opgaven! Og jeg er (som I nok fornemmer) svært stolt af mig selv.. (Har jo også gjort rent og passet syg baby osv.) *indsæt engle-smiley*

Men så er det jo at man går og føler sig som en ret fantastisk kæreste.. ikk? Er det ikke okay? Det undrer mig nemlig lidt, at man ikke får flere knus og søde ord med på den arbejdsomme vej, når man har sådan en dag. Andre dage hvor man hænger i sofaen og aldrig fik lagt make-up er man til gengæld lækker og sød?? Hmmm.. Mænd! Men I hvert fald har jeg flere gange SELV måtte rose mig og projektet. "Hold da kæft hvor er det blevet flot" har jeg sagt op til flere gange.. Efterfulgt af stilhed eller suk fra min kære mand.. Men fair nok. Han har jo også haft en hård nat, og faktisk var han så sød at tage overraskelser med inde fra byen i dag. Så NU står den på et køligt glas "pagne" det er helt sikkert! Vi er nødt til at prøvesmage os frem til den helt rigtige, som skal serveres som velkomstdrink til My´s navngivningsfest om snart...

Men for at det står helt klart: Jeg er ikke sur på kæresten min! Jeg er forstående og rar :-) Jeg vold-elsker ham og vil nu hælde lidt champagne i ham. Så smiler han nok igen..