Århus Sporveje: STRAM OP!!

Eller... det hedder vist Midttrafik nu?..

Historien går på følgende oplevelse: I morges tog vi 3´eren ind til sygehuset, hvor den lille trold jo skulle opereres. Vi sad selvfølgelig nede bagerst pga. klapvognen og jeg var placeret på klapsædet - med udsigt op gennem midtergangen.

Omkring Park Allé (tror jeg det var) slår chaufføren bremserne HÅRDT i, og det næste jeg registrerer er, at jeg ligger halvvejs oppe i midtergangen - på de tre trappetrin. Tusindvis af tanker flyver gennem mit hovedet på et splitsekund "Kamille My?" "Nu blev mit mareridt til virkelighed" "væltede vi eller kørte vi ind i nogen?" Jeg kan kan se at der ligger en mand foran mig, og kigger tilbage for at tjekke, om Kamille My og Jacob er okay. Pigen ligger på gulvet, kastet ud af klapvognen som er væltet og gået over i to. Jeg hører Jacob er på benene. Bagefter råber han noget i retningen af "Nu stopper du kraft*** den bus!" og opdager først her, at chaufføren bare kører videre!!

Jeg troede faktisk at vi var væltet da jeg lå på gulvet. Nok fordi jeg ikke opdagede turen gennem luften, og derfor fra det ene øjeblik til det andet så det hele fra en "forkert" vinkel. Men altså det gik så godt som det nu kunne med kæreste og barn. Førstnævnte mistede en kontaktlinse og blev reddet lidt fra faldet af klapvognen. Kamille My græd selvfølgelig men mest pga. forskrækkelsen, for hun havde HELDIGVIS ikke slået sig så meget. Der stod en taske som tog noget af hendes fart mod jorden.

Ej men jeg kan slet ikke forklare det her... Det var bare så sindssygt! Specielt at den idiot af en buschauffør ikke overvejede at stoppe og høre om alle var okay??!!AAAAHHHHHHH det gør mig GAL! Han stoppede først da folk råbte til ham, og så kunne vi lige hurtigt samle klapvognen inden han drønede videre. En lille hilsen i mikrofonen (mindst) havde der ikke været noget i vejen med :( Og for at det ikke skal være løgn, åbnede han ikke for os da vi skulle af. Jacob trykkede FIRE gange på stopknappen men endte alligevel med, at måtte råbe efter ham og sparke til døren! Var manden døv? Ekstremt stresset? Eller bare dum? Christ...

Nå men den GODE nyhed er så, at operationen gik godt :) Narkosen var perfekt. Pigen var dygtig. Læger og sygeplejersker var venlige (og gav moren smertestillende og plaster og alt muligt, for jeg havde jo forresten slået mig en del på den trappe)

Men nu er vi hjemme i sikkerhed. Pigen er glad med sin klumpfod og ti tæer. Hende og jeg er på smertestillende en masse. Nu skal hun puttes for vi er er alle trætte ovenpå den her dag. Pheew.



Senere: Det var jo meningen at indlægget i dag skulle handle om operationen og hvor dygtig KM var osv. osv. men jeg var jo bare nødt til at sætte ord på den oplevelse i bussen ing? Jeg var rystet og græd som pisket da jeg var kommet på benene igen. Folk var enormt flinke og bekymrede og jeg tullede bare rundt og fattede ikke en brik af hvad der skete omkring mig. Men SHIT hvor har jeg ondt nu :( Spasserdag! Og så alligevel ikke... Den frygtede operation og er OVERSTÅET og den gik GODT! :) Det er da genialt!!