7. marts 2007

Tuborg-testen og lidt om kaffe

Ja men hvis der er nogen i dette land der skal afgøre hvilken Tuborg der har fortjent en krone, og hvem der ikke har - så er det da manden min og jeg! Og jeg HAR da også givet min mening til kende derinde. Like it or not. Begge bedømmelser afslutter jeg med et kampråb om at genindføre RØD tuborg! Har hørt så meget godt om den (ikke mindst fra dig mor) men aldrig selv smagt den. Er vel nysgerrig.



Nå men vi linede altså op i går til ølsmagning. Lagde ud med den hvide. Første tanke "MMM!" Anden tanke "Nææh?" Tredje tanke "PJEW ha da!" Og efterfølgende gik det bare ned af bakke. Den smagte lettere.. hmm.. besk? Det er vist ordet. Og lidt af hyldeblomst på den ikke så gode måde. Men faktisk også ret Belgisk må jeg indrømme. Hvilket jo er godt?



Et 7-tal til Hvid Tuborg!



Så fortsatte vi til den blå. Den var en smule bedre men syntes nu stadig at den der ufede hyldeblomst var der... (don´t get me wrong jeg er vild med hyldeblomstsaft men.. altså det her var en mere sæbeagtigtformforslags hylde..) Den var lidt bedre end den blege øl, men.. ja. Ikke rigtig noget der battede synes jeg. (Sagde jeg lige "battede"??)



Et 8-tal til Blå Tuborg!



Bonusinfo:

*Jeg vil sige, at de godt kan drikkes på en varm sommerdag - hvis de er meget kolde. Men nok kun en enkelt. Man (jeg) kan ikke drikke ret mange af dem tror jeg..

*Ej okay jeg må hellere indrømme det: Jeg er drønende forkølet og snottet så måske er jeg ikke den rette dommer pt. Det giver mig en undskyldning for at teste dem igen på et senere tidspunkt ;)

*Mandens dom var heller ikke for god. Han var dog ikke heeelt så entusiastisk som jeg var, med at give karaktere osv. Mere sådan "hmm.. neeejj" mens de (ret hurtigt) forsvandt ned i svælget på ham :) Han er også syg....







Lige nu står den så på kaffe. Jeg er nemlig bidt af en gal kaffe- og tesmager. Skal gerne prøve ALT og har ikke tålmodighed til at bruge en hel pose / pakke op, før det næste mærke skal prøves. Og så er jeg TOSSET med at male kaffe! Gerne hvidt for at få det til at se større ud! Nej ok.. Dårlig joke. Men hvis jeg kommer i nærheden af kaffemøllen i f.eks. Føtex så er jeg næsten ikke til at styre! Skal liiige tjekke om ikke der er hele bønner på tilbud. For så skal der males. Jeg har drømt om at prøve det så langt tilbage jeg kan huske, men har tidligere ikke drukket kaffe og derfor undladt at male/købe. Fornuftigt ik? Nå men nu har jeg så gjort det et par gange og ÅH hvilken fryd det er! Lever fuldt ud op til mine forventninger. For lidt siden malede jeg så lige en håndfuld af de her Princip kaffebønner, i vores elektriske mølle. UJ det dufter! Og se bare hvad det blev til:


























































PS. til kaffen: Man behøøøver altså ikke varme mælken for at lave lækkert skum! Det er hurtigere bare lige at piske kold mælk lidt (med mindre det er latte-mængder) og så virker det næsten som kold flødeskum. Næsten sagde jeg!

3 kommentarer:

Tania sagde ...

Jeg er klart med-kaffe-entusiast! Men uanset hvor meget jeg prøver, så vender jeg altså altid tilbage til favoritten; Peter Larsens økologiske. (Og ja, hele bønner naturligvis). Både fordi det altså uden sammenligning er den der smager bedst, og så også fordi min samvittighed så godt kan lide ting med Max Havelaar-mærket. :-)

Glæder mig godt nok til vi snart skal drikke kaffe sammen igen...

- af Smuksakkens Mor sagde ...

Mmmm kaffe.. og Mmmm vi har også de 2 øl klar i køleskabet til test-smagning. Og jo ekstra dejligt her i forårsvarmen med en kold øl.
Sig mig, hvordan har du fået ændret din blog til dansk. Synes ikke man kan vælge det når man vil ændre sproget??

Prinsessens Mor sagde ...

Hmm... (ang. ændring til dansk) Altså enten ligger det permanent i det template jeg har valgt, eller også (hvis du tænker på f.eks. overskrifter som "favorit Blogs") Så er det bare fordi jeg har ændret hele teksten :)