Mit stakkels kid..

Natten til fredag gik det helt galt med Kamille Mys verjtrækning. Hun har haft astmatisk bronchitis siden jul (fed gave ing?) men nu kunne hun slet ikke få vejret - hun hev og sled brugte hele kroppen til at kæmpe med. På trods af det sov hun, og vi droppede derfor vagtlægen og lod hende sove. (Svin mig til hvis I lyster..) Jeg stod op og googlede lidt rundt - tegnene sagde at det var lungebetændelse.

Lørdag morgen ringede vi så til lægen og fik en tid med det samme. Lægen kiggede bare på hende og sagde "det ligner en lungebetændelse ja - og det er helt sikkert en indlæggelse" Min slappe blege pige var jo slet ikke var til at komme i kontakt med - al hendes energi blev brugt på at trække vejret Så kom Falck og hentede os (hos lægen) og vi blev kørt ud på Skejby Sygehus.

Da vi ankom til børnemodtagelsen fik hun medicin i en forstøver-maske og DET hjalp! Hun faldt i søvn og sov med masken på. Sådan gik hele dagen fra 9 morgen til 19 aften - med maske og søvn på skift. Vi sad bare og kiggede på hende.. Det værste var dog blodprøverne! De stak og stak og rodede rundt med nålen inde i hendes lille arm, mens hun bare skreg og skreg (moren gjorde det kun næsten) Blodåren var åbenbart ikke til at finde, så den onde onde laborant-inde ville prøve den anden arm, men sygeplejersken sagde "NEJ - vi nøjes med et prik i fingeren"! Puha... Prøverne viste heldigvis at det ikke var lungebetændelse - "bare" en forværring af den astmatiske bronchitis.

Ved siden af lå en lille dreng med nøjagtigt samme symptomer! Og ved I hvad jeg synes er underligt? Han havde en ekstra finger - My har en ekstra tå.. Pudsigt..

Hurtigt fik My det bedre og begyndte at snakke og danse da vi fandt flyverdragten frem og vi skulle hjem Natten var god. Hun sov fra 20-5 og kom så ind til mor og far og sov videre til kl 7. Hun sagde ikke et pip i al den tid!

Lørdag formiddag ( i går) kom der så en sygeplejerske ud for at se til hende (fantastisk service ik?) og hun kunne heldigvis ikke genkende det barn, der var beskrevet i hendes journal Kamille My charmede og smilede - lige indtil det blev medicintid igen Vi har nemlig fået den der forstøver med hjem, og den er GULD værd! Nes spaceren havde aldrig rigtigt nogen effekt. Muligvis fordi hendes..ehemm.. ja hendes snot har været for sejt ik? Hehe.. Så hun kunne ikke trække vejret ordentlig igennem den.

I morgen kommer der en sygeplejerske igen. Det er sgu så rart altså..

Med til denne her (lange kedelige) historie hører, at vi er startet til zoneterapi med troldepigen. Vi fik at vide at det godt kunne blive værre i starten, og det skal jeg da love for at hun fik ret i Men det tyder da på at det virker. Så hvis zonetera-pigen får HELT ret, så er hun ab-fri om 3 behandlinger mere - dvs tre uger ØJ vi håber..