28. december 2006

Er bange for at indlægget bliver langt..

For jeg er kommet bagud med skriveriet.. Der er jo sket en del, men som I måske kan regne ud, trængte jeg seriøst til at komme væk fra denne maskine, efter en hård omgang rapport-skrivning! Men JEZUZZZ det var fedt at lægge den tykke opgave på det blanke kontor-bord ude på Erhvervsakademiet! Specielt når nu jeg syntes, at det var det bedste jeg kunne levere. Det var ikke (som normalt) sådan, at den "bare skulle afleveres" for denne gang brændte jeg for opgaven, og der gik i dén grad sport i det, da deadline nærmede sig! De sidste fire nætter (mener jeg.. Den tid står allerede meget uklar for mig) sad jeg oppe og skrev. Jeg tog bad, spiste, sov osv. når det lige passede ind - min HOP kom i første række! Altså tidsmæssigt ;) Ikke på den måde at jeg hellere ville skrive end tilbringe tid med mine kære jo! Vel?

Nå men så kom julen jo også! Lidt som en overraskelse eftersom jeg kun kunne se frem til min deadline d. 20. dec. Pludselig skulle der købes gaver og pakkes ned, så vi kunne komme afsted på flæskestegsferie - i lejet bil :D Og det gjorde sgu godt med noget jul!

Selvom jeg aldrig har følt mig uvelkommen i vores to (eller er det nu kun én??) familie(r), så må jeg sige, at vi er steget i popularitet efter at vi leverede det lille menneske! Det er helt forståeligt må jeg sige! For selvom langt de fleste forældre vil påstå, at deres barn er det sødeste og smukkeste, så er det jo LØGN! Og I ved det! Kamille My ER verdens mest fantastiske barn! Hun er så sød at det gør ondt! Så på baggrund af det faktum, har vi siddet i hhv. Lemvig og Rødding med hhv. mandens og mine forældre - og bare stirret.. og kigget.. og overbegloet det lille pus. Ingen havde den store trang til dybe samtalemner voksen og voksen imellem. "Bah-bah-bah" og "dygtiiiiig" var længe nok :D Heldigvis ikke i et omfang der gik ud over maden skal lige siges! Der var flæskesteg TRE UD AF FIRE dage og den ligger stadig tungt og godt.. Jeg er så heller ikke typen der sparer på sovsen og går sulten fra bordet, så der stod mavepine på bordet (fed formulering Lene!) hver aften ved sengetid... Men det smagte HIMMELSK gjorde det! Afveksling er dog ikke at kimse af, så vi fik (tiltrængte) pitabrød i går aftes, da vi efter fire dage landede i beton-ghettoen igen. Pita med sprød salat, hummus, kold kylling og feta. Heller ikke dårligt ;)

Så nu står den på økologiske, rå grøntsager, nul koffein og minimale mængder af fedt... I wish. Det lyder som en god plan, men jeg må indrømme, at der her ved min side står, en stor latte - lavet på sødmælk..ups. Dog er køleskabet fyldt op med grønt og DET er lækkert!

Emneskift: Vi kom af med Romeo i går.

Han var vores ene ud af to katte. Smuk. Vi havde ham et år. Egnede sig bare bedre til musejagt og vilde løbeture end til vores lejlighed med baby og husregler. Derfor bor han nu på en gård med tre andre katte og stor løbegård på vej :) Farvel-scenen var heldigvis meget kort og udramatisk. Jacob puttede ham i transportkassen og kørte afsted til Grundfør (??) med ham.. Meget underligt. Han har det godt nu dog.

Endnu et emneskift: Det er slut med amning af baby.. Jeg har frygtet dagen hvor det skulle stoppe, men i går traf jeg altså valget. Derfor fik hun sin godnattår - for sidste gang :-( Natten var hård og krævede mange gange sut-input og tre gange vand, som erstatning for mors varme bryst og trygheden under dynen.. Det var slet ikke sjovt. Om hun så var to år (ydrk!) så ville det stadig være trist at kappe det bånd. Men missionen hedder "af-baby-ficering" og den indebærer altså (udover at hun skal lære at kravle, gå, spise selv osv.) at natspiseriet og dermed amningen må slutte. Hun bliver i morgen 11 mdr. Bare til information.

Nu orker jeg ikke mere og det gør I heller ikke. Det er jo ikke ligefrem en krimi eller kendis-sladder I sidder med her (hvis der overhovedet er nogen der hænger ved så langt her?) Så jeg stopper mit anfald af kedelig rablen nu. Mojn. Og god baghjul som de sjove siger.

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Ok... jeg havde så lige skrevet en kommentar til dig, men hvor den blev af aner jeg ikke.

Nå, ville bare sige, at jeg synes du er super sej. Jeg håber, jeg oplever at være lige så sej engang, for eksempel nu, for jeg får også altid den der "den skal bare afleveres" ting, når vi nærmer os deadline. Pisse dumt egentlig.

Har glemt hvad jeg skrev og har minus energi as usual, så...mojn!

Anonym sagde ...

Det glæder mig at jeg ikke er den eneste for hvem Julen kommer som en overraskelse. I år var jeg ellers lidt på forkant i slutningen af November, men så skete der et eller andet, og hov, surprise! så var det alligevel jul om 4 dage.
Men overraskelser kan jo være ganske gode.

Anonym sagde ...

Kan godt forstå du har lidt svært ved at stoppe amningen, jeg har også været vildt misundelig på dig fordi det gik så fint så længe! Men det bliver nu dejligt for jer når troldepigen sover igennem om natten. Tak fordi vi lige nåede at ses i julen!

Anonym sagde ...

Wow ! Amazing blog to follow I would suggest to follow my all friends and family to follow his blog . Vivacious Blog - Full life and energy. Keep Posting, wedding dresses. cheap mobile phone.