Tandkirurgstortur!

Ja så kom dagen endelig hvor jeg skulle have opereret en visdomstand ud + trukket en ud. I venstre side voksede min nederste visomstand nemlig vandret, flot ikke? Så der skulle snittes, smadres og syes. Jeg har aldrig haft tandlægeskræk før (en af de meget få ting jeg ikke er bange for) Men efter i dag.. Ja jeg skal ikke nyde noget mere! :-(

Tre kvarter i helvede med bedøvelse der lammer én fra øjet og hele vejen ned gennem ansigtet i venstre side OG tungen. Det var ubehageligt nok i forvejen at få DET gjort. Men da den ellers så flinke mand, skulle til den store faaarlige operation, så fik jeg sgu lagt et klæde henover hovedet! Der var et lille hul til mund og næse, men alligevel.. Det var godt nok lige angstprovokerende nok for lille mig!

Der blev skåret op, og så var der fri bane til at save tanden i småstykker så den kunne pilles ud. Desværre havde den latterlige tand valgt, at lade roden fungere som en slags fiskekrog, så den krøllede rundt og gik helt ud i kæben! Så lød ordene "vi fjerner lige lidt af knoglen"! og det gjorde mig da bare så meget mere rolig! Næh! Så oveni det der vilde bor til at save tanden i stykker med (som de kalder en mini-rundsav) som jo larmer helt vildt inde i hovedet, ja så kom der lige en endnu mere voldssom skære-i-knogle-lyd, som føltes som om han skar mig langt oppe i hjernen!















Nå men jeg tror jeg stopper med detaljerne for nu. Jeg var godt nok et kønt syn da jeg gik derfra. Mascara ned af kinderne (ikke at jeg som sådan havde grædt, men sprøjterne fandt hele tiden vej direkte til tårekanalen.) hævet i venstre side og ikke mindst mit sure sure fjæs! Stakkels den ældre mand i bussen, der så så venligt på mig og lignede en der gerne ville small-talke - for han fik bare "du-holder-dig-bare-væk-blikket" fra mig. (Hvis du læser med her så vil jeg gerne have lov at sige undskyld! Men altså jeg kunne jo nærmest ikke snakke)

Nu sidder jeg så hjemme i trygge rammer, med blodet sivende ned i min hals og venter på at den tynde tynde kartoffelmos bliver kold, så jeg må spise den. Det er Kamille My-kost bare ENDNU koldere! Og rigtig gættet - det er pulvermos! Yeeees yes.

Men nu er det overstået - bortset fra et eftertjeck om en uge. Så kan jeg kun glæde mig til regningen kommer... FÅRK det bliver ikke sjovt! Nærmest umuligt for mig at betale.

Ps. Billedet er bare ment som et stemnings-billede. Det er ikke mig. Jeg tør aldrig mere at kigge ind i min mund.. Jeg ved ikke hvorfor det først virker når man klikker på det (prøv selv!) men det er måske sådan en sikkerheds-indstilling for sarte sjæle? :-D