Den lidt mere alvorlige Prinsessemor

Jeg VED hvad livet drejer sig om! Lige nu! Endelig! Som 27årig er det gået op for mig! Jeg ved det lyder super kliché-like men altså.. "Nu er jeg jo mor egååårs..." Nej helt ærlig så har jeg funden en dyb og ægte lykke i at blive mor! Jeg mener - se på hende!



Jeg voldelsker den her lille pige og hendes far! Helt vildt! De to har fået mig til at elske mit liv! Puha.. Gem lige lidt til bryllupstalen Lene.. (som om jeg nogensinde skal holde en sådan) Nej men altså for at være helt ærlig så har jeg ikke altid været tilfreds med mig selv i det her liv. Jeg har været glad men meget bekymret og pessimistisk omkring min fremtid. Faktisk tænkte jeg da jeg var yngre, at HVIS nu jeg gik hen og døde, ville det da være synd for min familie. Ikke så meget mig selv! Jo jeg var da nysgerrig efter at se hvad fremtiden ville bringe, men havde da heller ikke de store problemer med ikke at skulle være her mere (når tingene så sortest ud)

I dag ser min verden noget anderledes ud! Jeg er lykkelig i min grundvold! Min kæreste og min datter har på en måde vækket mig. Jeg ELSKER mit liv som det er lige her og nu! Godt nok har jeg stadig ingen penge og ved ikke 100% hvor min evtuelle karriere skulle komme fra (har en god ide dog) MEN det gør ikke spor! Jeg har en ro og en balance indvendig der ikke er til at rykke ved! Jeg er 100% løkkelig! Hvorfor må man egentlig aldrig sige det? Man hører altid at "lykke kun er noget der kommer i glimt" og at "jo jo jeg er glad men helt lykkelig er der nok ingen der er" osv. Jeg forbeholder mig retten til at sige det: "JEG ER LYKKELIG"!!! Sådan! Der er mange ting i hverdagen der ikke er perfekte selvføgelige - men indeni er jeg varm, glad og elsket og vigtigst af alt så elsker JEG! Må vist hellere lige flashe et billede mere.. Jeg eeeelsker jer Jacob og Kamille My...