I dag er en af de virkelig få dage hvor jeg har været alene med Kamille My. Farmand har taget toget til Lemvig for at hjælpe sine kære forældre med "det der Internet". Så jeg har passet barn, hus og karriere! Eller.. Í hvert fald barnet. Oooog har da også ryddet lidt op i lejligheden! Og skrevet lidt på min hovedopgave! Men engang ude i fremtiden skulle vores lejebolig-i-beton-helvede gerne blive til lille-hus og min hovedopgave skulle da gerne munde ud i noget karriere..noget.. Uden at jeg af den grund vil give afkald, på al den tid jeg har nu, med min skønne mand og vores dejlige kid! Lyder det ikke realistisk?.. Nå :-( Jeg ved sgu snart ikke så...
Men altså - jeg tager virkelig hatten af for de mødre (og fædre!) der selv skal ordne det hele! Ja jeg har da gjort det rimeligt i dag, men kun fordi jeg ikke har brugt tid på mit udseende eller været uden for en dør! Det ville jo være helt umulius! Hvis baby skal sove/prutte/spise på de rigtige tider, opvasken skal tages og jeg skal have skrevet lidt, så bliver det altså i joggingbørge og Ansigt Eau Naturelle! Eller - helt Naturelle er det ikke..
Jeg har et smukt og meget kunstnerisk udført forkølelsessår med dertilhørende Compeedplaster! Jowjow! Det er flot! Desuden (og nu kommer det rigtig lækre) er min næse også dækket af selv samme type sår INDVENDIGT! AV!! Det gør ondt og klør og jeg er ved at blive vanvittig!! Og nu jeg er i gang skal I så også høre om min visdomstand og andre tænder der er i pine?? Nej okay.. Det må blive en anden gang. Jeg skal tilbage til skoleprojektet (som faktisk er ret spændende, men jeg kan desværre ikke fortælle om det herinde)
Til slut vil jeg have lov til at vise jer den cardigan til sølle 300 kr. jeg pt. går og sukker efter. Tænk at man har shoppet så meget at man er NØDT TIL at lægge bånd på sig selv - OG SÅ OVEN I KØBET GØR DET!! Altså lidt.. Nå men den her må vente! Basta! og æv..

4 kommentarer:
Åh ja, det er ikke nemt. Jeg kører samme stil som dig! Tog dog make up på i dag, da jeg hele dagen har været lidt stand by til at tage på skadestuen efter det skæbnesvangre brusebad i morges.
Yo! Tak for din kommentar! Mit første :D
Jeg ville ønske at jeg ikke fårgede det hele op altid - så havde der for længst været kommentarer fra mig i DIN blog også..
Ps. Hvornår må man se dit glatte edgy garn? Lene er spææændt!
....Det jeg også lige ville sige var undskyld at jeg ikke kan find ud af at få det billede (cardi) til at ligge nederst :(
Very thought provoking.vintage wedding dresses!?! pumps christian louboutin. Empire Wedding Dresses
Send en kommentar